Jonas Visti

Lørdag kl. 18:15 på Strandterrassen

Jonas Visti har mere end 10 år floreret som en alsidig skikkelse på den danske musikscene, uanset om det er i form af hans værtskab på radioprogrammet Vistis Vinyler på Danmarks Radio eller som dj og konferencier på landets spillesteder, klubber og festivaler.

Udover det har han lige debuteret med sit spritnye musikprojekt Visti's Vinyl Collective, hvor han håndplukker sine yndlingsmusikere og parrer dem på kryds og tværs. Derudover har han gennem mange rejser til verdens afkroge en stadigt voksende vinylsamling, som givetvis før eller siden kommer til at sno sig stramt, men kærligt om dit følelsesregister på varmeste vis.

Rent musikalsk bevæger han sig typisk i de varmere himmelstrøg med en grobund af disco, jazz, house, afro og latin.