Kaddi Sawaneh

Torsdag kl. 18:15 på Strandterrassen

Kaddi Sawaneh er en københavnsk baseret dj med rødder i Gambia. Kaddi er en multi-genre dj, der elsker afrobeats, hiphop, neosoul, amapiano, dancehall, trap og RnB. Hendes karriere startede i 2020, hvor hun siden har finpudset sine skills på bl.a. Roskilde Festival, Aia Sound og som Kesis tour-dj.

Kaddis mål for et godt dj-set er at holde den gode musik i gang og stemningen flydende, og at publikum gerne skulle have lyst til at Shazam’e en sang eller 10 inden aftenen er omme.  På Musik i Lejet tager hun gæsterne med på en rejse med forskellige musikgenrer, hvor de kan føle sig frie og bevæge sig lige som de har lyst. En ting er sikkert – Kaddi bringer altid en stemning og sørger for at holde publikum i gang.