Robbie Williams Jam

Fredag kl. 19:40 på Fiskerbaren

Er du klar til at synge med på de største Robbie Williams bangers? Hvis Angels, Feel og Rock DJ er fast inventar til din privatfest, så kan du godt glæde dig til Robbie Williams Jam i Fiskerbaren. Robbie Williams Jam formår at have deres eget unikke udtryk samtidig med, at de rammer tæt på den samme nerve som i Robbie Williams' egne liveoptrædener. Det bliver en kæmpe hitparade i Fiskerbaren, og som en lille godte har bandet også de største Take That hits med på repertoiret. Sammensætningen af bandet med Ditlev Ulriksen som frontmand, bakket op af Janus Nyeborg på guitar og vokal, Casper Poppe på bas og vokal og Kenni Andy på trommer og vokal, sikrer en solid og velafbalanceret dynamik på scenen, og har gjort dem til et af de mest eftertragtede jam-bands i Danmark i mere end et årti.